Af Morten B.Birkegård
Jeg havde ingen ide, at jeg nogensinde skulle komme til at skrive det, som jeg vil skrive i det følgende. Det gør mig ikke ondt, det gør mig heller ikke glad. Jeg er ligeglad, forstår mig ret.
Forleden da jeg kom gående gennem byen omkring midnatstid, på vej hjem fra en ven, mødte jeg en pige der hed Roseline. Hun sagde at hun ledte efter Storme Van Dijk, utroligt nok. Som om det ikke skulle være nok, var det ham jeg havde besøgt denne sene aften. Hun påstod at han havde skrevet et brev til hende i 2019, med en besked om at han ville vise hende "den sensuelle by København" - Hun havde brevet med, og viste mig det : "Le sexe, peut être réellement sensuel, si l'homme et la femme sont sincèrement amoureux, et désirent de vivre toute leur existence dans la tendresse et le bonheur." - Pigen var fra Marseille, og havde mødt Storme i Paris pr. November 2018. Han havde aldrig fortalt mig at han kunne tale fransk, og han havde ihvertfald ikke fortalt mig, at han på den måde fik damebesøg her de næste par dage. Han var faldet i søvn midt i endnu en af hans håbløse pointer, om hvorvidt han helst ville kysse en ballerina, eller en sygeplejeske. At han sådan kunne irreterre mig til at jeg ikke kunne være i mig selv, for en stund. Derfor havde jeg hastigt forladt lejligheden. Nuvel han havde blundet i omkring 10 sekunder. I mit korte irritationsmoment havde jeg revet det halve landbrød med mig, smør og oliven olie - Jeg havde ellers været i La Fromagerie, og købt en af hans ynglinge "Morbier" , den var så røget i køleskabet ved siden af den halve røget makrel stjålet fra kontoret, og ikke på brødet.
Så sker der hverken værre, eller bedre end at jeg må vise denne Roseline i retning, af den noget berusede Stormes lejlighed. Det skulle så ikke tage mig mere end, 5 minutter før jeg opdagede at mit armbåndsur var væk, afslørende min tanline jeg havde opbygget i selskab med dette kostbare klenodie, som jeg har båret siden min oldefar Robert's død (2013) - et "Tag Heuer Monaco Quartz Black Dial". Ja, og der kan jeg nok ikke løbe fra at min reaktion, kan være præget af et måske overdrevet vredesmoment for jeg beslutter mig for at ringe 112. Jeg melder denne Rosaline, og hendes færd mod Upsalagade 19, 2100. Jeg sparker, og vælter en byggekegle i kanalen, den synker til bunds, for at finde sit nye liv blandt cykler, kasser og flasker på bunden. Jeg skrider mod hjem i den vished om at politiet, om muligt vil gribe denne forførende Roseline. Det kunne ikke blive værre. Jo, omkring Marmorkirken omkredses jeg af en flok smarte Gefiontype drenge, der vil være min ven "hej lilleven", de er alle betydligt højere end mig. En af dem blitzer mig med en Huawei phone, efterlader mørkeblå plamager for mit indre blik. De må forstå, jeg har mine venner, jeg har min familie.
Hvor vil jeg hen med denne tekst, jeg har ikke selv valgt at skrive den, jeg har fået en ordre. Hør her pointen er, at da Roseline ankommer hos Storme, står der to betjente, og venter på hende. Hun klædt i nattens dug, hendes røde kinder og bløde kærlige blik. Der var ikke andet end svigt ventende på hende i svenskerkvarteret. De to betjente, beordret af mig, anholder Rosaline og placere hende på bagsædet bag det forreste passasger sædet. Som en kliche kommer Storme væltende ud af de to døre indtil den promemente opgang, han er dog kommet i en pyjamas, og er ikke faldet i søvn med bukserne nede på toilettet. I kvarteret hvor man for lang tid siden brugte tusinder af mandstimer på at indgravere små engle børn, og morgenstundens strakte arme under lofte, i gulvtæppe belagte opgange. Storme ligger hånden på den kolde rude. Jeg opdager da i min seng, i færd med at rive min skjorte af, der allerede er i stykker med en ordenlig revne i højre side. Jeg havde hængt fast i et af de små søm man kan bruge til at hænge billeder op med, der hang ikke længere et billede men blot et søm. Der så skulle rive min skjorte i stykker.Der i sengen opdager jeg så at uret sidder på min anden arm, højre. OM JEG HAVDE FORRÅDT EN PIGE?, ja. Jeg havde forrådt Afroditte, jeg havde forrådt drengen hans første store kærlighed. Fængelset frugtbarheden. Jeg ringer til Vestre fængsel, og melder at uret er fundet. De fniser i telefonen. Hun befries i tides med nattens ophold, og morgen solens opvågnen. Ud gennem portene kommer hun gående, som en glød, de samme porte Egon Olsen altid gik gennem. Jeg har siden fået sagt undskyld til hende, hun tilbød et æble. Forsoning.
Jeg har fra den aften altid båret mit ur på højre arm, den aften har kommet til at få en betydning for mig som jeg ikke er sikker på jeg selv forstår. Da jeg vågner denne onsdag morgen efter en formidabel aften, og nat, skærer jeg mig en skive af det udemærkede landbrød, og sætter mig ud på altanen i solen. Mathilde Nørgård vinker til mig fra altanen overfor. Hun er så sød. Hun kaster en appelsin over til mig, endnu en gave til dagen. Jeg elsker den pige, som jeg elsker min morgen.
Le sexe, peut être réellement sensuel, si l'homme et la femme sont sincèrement amoureux, et désirent de vivre toute leur existence dans la tendresse et le bonheur.
...
.jpg)
pseudo poesi !
SvarSlet