Hendes morfar havde stampet jorden rundt, da han for hvad der virkede som flere århundrede siden, byggede det røde murstenshus der stod foran mig, belyst af september solen. De røde sten blev rødere i skæret fra sensommeren. Det var varmt, støvet der drev i luften blev lyst op gennem de beskidte vinduer. Jeg var begyndt at slæbe de fine møbler ind i huset, jeg havde ringet til to venner for at høre om de ville hjælpe, men de ville ikke. Heldigvis havde jeg fundet en plade med hjul som jeg kunne kører over møblerne ind over fliserne der løb op mod husets store åbne trædør. Jeg trak de store stole op af trappen. Støvet var omsluttende. Hans, naboen, kom ind i stuen. Han smilte, og smed en brun papirpose for enden af det lange egetræs bord. Her er en pose med hasselnødder sagde han. Jeg spurgte hvem han var, han var min nabo, jeg hentede et glas vand til ham, og han smilte og spurgte om jeg skulle bo her alene. Jeg skal bo her med min kæreste. Hans smilte til mig.
Jeg lå i sengen i stuen, jeg havde lavet mad på det gamle gaskomfur i køkkenet, græskarsuppe og bagt svamp. Imorgen skal jeg ind til byen og hente flere møbler i den gamle lejlighed i dronningens kvarteret. Låsen havde aldrig fungeret ordenligt, jeg viste jeg skulle trække og rykke i nøglen for at få den til at gå op, men idag var det som om at nøglen slet ikke kunne binde. Jeg rev i låsen af vrede, og sparkede i bunden af døren. Fru Madsen fra overfor åbnede døren på klem og kiggede up på mig, er Aksel hjemme ? Aksel havde boet i lejligheden, før mig og min kæreste, og kendte låsen bedre end han kendte Madsen. Reklamer for ny tandlæge, og en konvolut med mit navn håndskrevet. Jeg kender håndskriften, og lægger brevet i min taske. Du tror ikke dine tænder kan blive hvidere? Kom til Tom Hviderer på Verdemindevej og få bleget dine tænder hviderer - eller pengene tilbage. Mine tænder var fine, jeg havde haft bøjle, og de var lige, som var de indsat til svendeprøven på tekniskskole. Et billede af Tom Hviderer, og hans klinik-assistent foran en stor villa på Verdemindevej i Romerkvarteret. Jeg havde gået i klasse med Tom Hviderers datter, hendes tænder var flotte, men hendes ånde var lidt klam noglegange. Hun var sød, og jeg havde været forelsket i hende i mange år indtil jeg mødte min næste forelskelse. Jeg viste hvor hendes værelse var, i den store villa der både fungerede som hjem, og tandklink. Over klinik-assistentens højre skulder. En aften da jeg var på besøg hos Viola insisterede hendes far på at jeg skulle have en tandbørste med hjem, og en tube blå tandpasta. Han sagde at munden var vejen til hjertet, man kysser sin elskede og hvis ikke man børster sine tænder kan det faktisk have fatale konsekvenser senere i livet. Jeg havde set han hostede noget op en gang i mellem i en serviet, han forklarede insisterende at det var “mandelpropper”, og at det altså ikke havde noget at gøre med dårlig mundhygiejne. Han blev altid så nervøs når det skete, han blev rød i hoved og hostede voldsomt, jeg prøvede altid at ignorer det når det skete, de få gange jeg var til middag hos Viola. Lejligheden stank af gammel øl, og der lå et par bukser i stuen der var blevet brugt til at tøre spildte drikkevare op med de sidste par månededer. Jeg drak ikke selv
.jpg)