MÅNEDENS ZOOMER - Januar.

MÅNEDENS ZOOMER

for unge, til unge, af unge

Anna "Doobie" Erikson

Januar 

2024

I do allow, justifly birdies.

Julius Von Der Leyen, Junior Skribent

14.01.2025

Mellem brød og ost

Er titlen på hendes internationale gennembrud. Derfor er det ikke tilfældigt jeg vælger netop denne undertitel på mit første afsnit i denne måneds zoomer portræt - som jeg idag vil pege generationens lommelygte på nemlig Anna "Doobie" Erikson. 

Med hendes lange sorte lokker, der stikker dybt - til lænd højde, er den to meter høje dansk færøske kunstner lidt af en mundfuld at kigge i øjnene. Som rapporter kan man tit ende i en underdanig position, man bevæger sig i den portrætteres skygge, forsøger at få glimt af solen bag deres tordende storhed, og netop den erkendelse og en høj færing i tankerne besluttede jeg mig for at snuse til en bøtte med lugtesalt jeg en uge tidligere havde fået af danmarks stærkeste"strongman" Esben. Da jeg så denne frostklare december morgen endelig mødte Anna under uret på hovedbanen blev mine dæmoner manet til jords. Sjældent har jeg mødt mere karismatisk menneske, mere omfavnende og opmærksomt menneske. 

Med denne lidt bløde start på Månedens Zoomer - vil jeg begive mig i gang med portrættet.

Født 1998 i Thorshavn, vokser Anna op mellem fiskere og fårehyrder. En opvækst som ifølge hendes selv bød på både "hjemme valsede havregryn og en abnormal besættelse af Sylvanian - min far var creative-director i sylvanian, heldigvis for mig der blev afhænig, min familie havde en lade hvor jeg gennem min opvækst byggede på byen "Dalaran" - en mytisk by med 3000 indbygger (Sylvanian figuere)."(Uranus, Jens Oldermand 2014)

Med "Dalaran" spirede drømmene, og Anna søgte ud i verden med blod på tanden, en drøm om at kunne leve af det mytiske. 

Efter tidligt at have afsluttet folkeskolen, fik Anna i foråret 2010 en plads på det internationale anerkendte Amsterdam kunstakademiet - Gerrit Rietveld Academie.

Tiden i Amsterdam var "flerfoldig" - "Jeg havde intet at tale med mine medstuderende om, jeg var blot 12 da jeg startede hm. Ikke destro mindre var jeg nok død af kedsomhed idag hvis ikke jeg var endt der. De lærte mig at tale." (Uranus, Jens Oldermand 2019)

Med hendes afgangsprojekt "I do Amsterdam kush" - dimitterede den 16.årig, med den ifølge anmelderene "lettere akavede, og studentikose ekko af stonerkliche romantik"(sputnik nr.7, 2014) - men udstillingen fik dog markeret en ny kunstners ankomst på den internationale scene.. 

I 2020 har Anna hendes første udstilling på et af "The big three" - Kunsten i Aalborg, hun bidrager til en større udstilling "Med, eller uden mundble" - en udstilling der satte frihed i krisetid under lup. 

2024 lancere hun udstillingen "Mellem brød og ost", Københavns Museum -

Også står vi her igen, under uret på hovedbanegården, jeg med min optager i hånden, og en fugtig brun pose fra 7/eleven under armen - Anna med lårkort skotsktern, og knæhøje doc martens.

"Jeg har taget en bolle med ost med "

"Eyyyh!"

Prøv at fortæl mig kort omkring, først hvorfor er vi her ? På Københavns Hovedbanegård, også om hvorfor lige "Bolle med ost" er omdrejningspunkt i din nye udstilling?

"Okay så, sagen er, lad os gå mens jeg fortæller. Så Hovedbanegården er jo en af Københavns pulsåre, man kunne kalde den en trafikal hovedpulsåre, og jeg udstiller meget tæt herpå, nemlig nede på Københavns Museum. Derfor tænkte jeg, at det for energien skyld kunne være godt at starte et sted hvor vi kan få perspektiv på liv, samt ikke være alt for langt fra hvor vi kan se udstillingen sammen. 

Nu til BMO. Det er en undersøgelse af hvad der gemmer sig mellem brød og ost, og det videnskabelige svar ville være smør, men som alle ved var Ørsted, Bohr, Einstein og Galileo stærkt overbevidste om det store mellem himmel og jord. Derved skal der ikke forstås at det er en undersøgelse om det uforklarlige, nej nærmere et blik imod hvad der adskiller et menneske, fra et legeme med en drøm om at blive et menneske. BMO! Er jo en kulturel institution på højde med velfærdsstaten, rødbedepasset, og vinkelmåleren. Bolle med ost, er bondekultur der rejser fra jylland til københavn, bliver ansat på et reklamebureau og rejser til Maldiverne med familien og bliver købekraft manifesteret i højkultur. Med klasseanalytiske briller ser man ondskab, med nationalromatiske briller ser man identitet, med de store runde tungstens eksistentialistiske briller ser man "drought,drought,drought!" som min lærer havde råbt det - tomhed buddy. 

Alt det og meget mere, er mellem brød og ost."

Jeg tager de to boller ud af posen, og nu er vi nået til krydset mellem Tietgensgade og Bernstoffsgade. De er våde af kondens, og solen får det sølle bagværk til at glimte. 

Har du selv spist mange boller med ost, som denne?

Før hed det en ostemad. Det ikke længere en enhed, men to fragmenter der samles som arbejdede vi med motorik. Måske er det en metafor? Du ved godt at Marx mente at arbejderen blev fremmedgjort fordi de ikke længere havde overblik over den process de var en del af, og fordi de boede i byen blandt så meget os, at de ikke kunne se himlen, ikke længere kunne skelne mellem dag og nat, og at årstider nu kun var defineret af kalendre, og den frost der lagde sig på dynen. Jeg spiser både ostemader og boller med ost, det kan ikke undgås når man har travlt som jeg har det. Det håber jeg du en dag vil forstå.

Hvordan kan det være at du vælger et så solidt, eller præcist koncept for en så stor udstilling, den tæller jo 45 værker, video, malerier, fotos, diktioner(?), og kort, vidnesbyrd. - For at komme ind til benet i mit spørgsmål kan en bolle med ost bære det?

Det er netop sådan et spørgsmål der er kernen i udstillingen - hvad kan en bolle med ost bære? Det virker til den kan bære en forkortelse. Det de færreste ting der kan det, eller måske nok ikke. Mit problem er at jeg ikke kan give dig et svar, det dig, og museets gæster der kan fortælle det.  

Min optager begyndte at drille, og pludselig blev SD kortet skubbet ud, heldigvis opdagede jeg det hurtigt. Det lå under en af de flettede bænke foran Rio Bravo - og lidt efter med Rio Bravo i åsynet stod vi foran Københavns Museum. Det store sorte banner med den hvide påskrift "Mellem brød og ost", det var virkelig øjeblikke som disse man lever for som rapporter. 

Det skal ingen hemmelighed være at jeg jo har set udstillingen, og noget der fik mig til at reflektere var at til sidst i udstillingen, der får man jo lov til at dekonstruere en bolle med ost hvad drejer det sig om ?

Jamen det faktisk en ide jeg fik da jeg talte med en der hed Ronja, som gik på maskinmesterskolen, og i forlængelse af mit sidste svar - bygger ideen faktisk på det her med at se på det som motorik. Inden for maskinmesterfaget, mekanikerfaget, findes der en process som hedder overhaling, man kan overhale en motor, hvor du simpelthen skiller alle dele af en motor ad, alle med streg under alle. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men den sammenslutning er ikke så vigtig her, det vigtige var rettere at overføre, eller sammenføre de to erfarringer, altså 1. at beskue BMO som mekanik også 2. den metodiske udspaltning af objekter. Men tusind tak Julius, fordi du har set min udstilling og givet dig tid idag til at tale med mig. Jeg vil gerne høre dig, hvad tænker du når du dekonstruere den BMO?

Hvad byder fremtiden på?

Ville gerne holde det hemligt, men kan sige så meget at jeg ikke er færdig med Dalaran. 

Til sidst har du en besked til læserene

Må jeg sige det på engelsk? 

Jaja

I do allow, justifly birdies.

Det blev opsummering på en byvandring, et portræt. Livet bliver ved med at overraske, forvirre. Sikke dog et priviligeret liv jeg lever, det var alt for denne måneds zoomer. Tusind tak til Anna, tusind tak til min "partner in crime" Pierre Gogh, tusind tak til min redaktør Morten. 

Mellem brød og ost er i skrivende stund blevet booket til endnu en af "The big three" - HEART Herning Museum of Contemporary Art 7/7/2025-5/8/2025, og til The Ink, Berlin 17/8/2025-17/9/2025, og til ONLY EGGS FOR BREAKFEST, new york city 10/10/2025-20/11/2025.
Og mon ikke der er mangt mangt mere på vej derude.