Abbed you dirty boy

På vej hjem fra Athen, mødte jeg en guldsmed, som fortalte mig at han ejede et par danske frederiksborgheste sammen med sin kone og at de udlånte dem til en riddeklub i Turkmenistan, hvor racen var forholdsvis eftertragtet til opdræt og avl, og riddetræning blandt turkmeniske skolepiger. Men guldsmeden kunne ikke dy sig, for ikke også at afsløre, uden lang eftertænksomhed, at det egentlige formål med parrets ejerskab, var at tjene penge og tjene mange. Han forklarede mig nemlig at klubben var delvist ejet af Gardehusaren, og den turkmeniske Garderhusarregiment, var veludrustet og velhærvende. De i Gardehusaren, holdte fortrolige arrangementer, på nogle nætter og nogle gange i orlovsperioderne, hvor de afholdte gallopløb, på travbanen og bettede med typisk femcifrede beløber. Selvom alle vidste det, holdte Gardehusaren strengt fast ved at holde væddeløbet hemmeligt, og dermed tændte de af princip aldrig stadionslamperne under natgaloppen. Det var styrtløb i mørke, det hændte sjældne gange at en hest og en rytter aldrig kom på benene igen, og de få gange det skete, opstod der akavede øjeblikke morgenen efter, hvor de turkmeniske skolepiger mødte op til nyheden om at de havde mistet deres bedste ven natten over. Men ingen stoppede dem trodsalt, og få følte sig trynet af deres spil. Natgaloppen var vældig populær, nærmest nortorisk i mange dele af Europa, og ofte er det en masse mennesker fra hele verden rundt som møder op på natten og better i enten et hvidvaskningsærinde eller blot af ren og skær hassardglæde, fordi de har læst om tidspunkt og arrangmenterne på natgaloppens facebookside. Guldsmeden og hans hustru ejer i alt syv af de væddeløbsheste som hver nat bliver ræset med, og de er toplevarendørene af gode ræserheste til klubben og Garderhusaren. Han var vulgært rig, fortalte han mig, og de brugte halvdelen af året på at rejse rundt mellem nationerne og spejde efter gode traverer. Han pegede på mig, sank underkæben og trak sin underarm op foran sig, mens han sagde danish warmblood som jeg efterfølgende har fundet ud af er en hesterace. Guldsmeden havde en dansk varmblod, og havde tideligere haft en slesvigsk koldblod, og de to havde forsøgt at parre sig en dag, men blev afbrudt i det han kaldte et 1864. Hurtige heste avles ikke på tværs af racer, heste har været eminente færdigdannede løber siden det gamle Egypten, der var ingen grund til at komplicerer den sag. Jeg gav ham adressen til en dansk riddekennel, fordi jeg ikke gad at snakke mere, og så sagde vi farvel og tog hver til sit.

Og mens jeg så læner mig mod græssiden, falder jeg på min knallert og lander med udspændte ben og udstrakte arme, på siden ned af vejbakken, med hele kroppen i rotation, ned, skrabende, og snurrer rundt om mig selv, stadig med 60-70km i timen, stadig tager kroppen slagene, i aftagende portioner, aldrig stopper farten med én fuldkommen standsning, altid må vi rulle og skrabe til vejen folder sig ud til flad asfalt. Bagefter ringer min bror, han skal bruge min hjælp til at bedømme om det er okay at gå fra hans kæreste netop nu hvor hun for første gang har irrettesat ham. Hun har altid været så overbærende, og så snart hun nu endelig får sat en grænse, ville han tilfældigvis slå op. Hvem er chefen, og kan man bestemme over ham? Du er chefen, får jeg sagt. At eliten ikke ejer kontrol så snart mørket falder på, og lader vold og tilfældigheder bane vejen for deres egen fornøjelses skyld, gør at man en sjælden gang imellem ikke tager cheferne alvorligt. De har samme bløde punkter som os andre, men de er blot i højere fart. Sådan er det med skrøbelige ting, at i centrafugen virker de uoverkommelige og stærke, næsten ustoppelige, men der er ingen beherskning over kontrollen og det bliver det rene natgallop.

Jeg ønsker nu ikke at bestemme over nogen, men jeg ønsker jo min frihed. Den kan bare ikke gøres krav på, uden nogen adminstrerer frihedens rammer og vildskab først. Det er betingelsen for frihed, der skal være en chef tilstede, der skal være et blodsprængt kaos tilstede før der kan opstå kontrol. Eller også eksisterer kontrollen så bare slet ikke, og det kan man så vælge at lade være sin frihed eller ej. Man må give sig hen i farten for at følge med, man løber bedst når man ikke skubbes.

Elliot Tranen 2023

30.01 mit hjerte det banker men ingen lukker op