Min Øjesten 3.2.2022
Det der får mig ned med nakken, som åbner mig ufrivilligt som man åbner valnødder - brutalt, stormfuldt, smerteligt. Det er også flot og fint og en interessant oplevelse at blive revet op der hvor ribbenene mødes i ens kerne, vores centrum, hvis nogen skulle sætte passeren et sted så var det her vi blev revet op, der hvor hjertet skulle have været placeret - men intet er så godt. Jeg mener at det eneste der kan få os ned med nakken og op om morgenen er min øjesten. Det er for mig umuligt at omfavne min øjesten uden at blive blændet af den utopi som det rum er fyldt af, som i virkeligheden er lige foran mig og det eneste der rent faktisk er. Utopien er irrationel, men min øjesten er jo lige foran mig. Jeg ville ønske jeg kunne vise dig. Jeg har ikke lyst til at beskrive dets form, jeg har lyst til at din forestilling om min øjesten skal blomstre i fantasien. Derfor skal du ikke analysere mit sprog for at få svar, jeg vil alligevel aldrig kunne formidle det.
Jeg egner mig i virkeligheden mere til at ignorere sådanne skønheder, jeg falder i hellere i staver og bliver sløv, jeg bliver hyponotiseret. Hypnose er ikke effektivt hvis man skal udrette noget. Min oldefar Robert kunne hypnotisere, han arbejdede i B&W skibsværftet på refshaleøen, skibsværftet der idag er en form for klatrepark til blåmandag etc. Han hypnotiserede engang en kollega så han troede der var vin i vandhanen, helt 100% hypnose, og manden var forundret - til de andre kollegaers fornøjelse. Der er ingen hemmelighed i at den mand var et andet sted end B&W. Jeg tror jeg vil komme til pointen, ikke at der er meget pointe i det følgende men der er nu et formål større end at skabe unødig forvirring omkring dette skrift om hypnose og en uforklarlig skønhed, min øjesten.
Dette er en premiere på filmen om Mr.Lucius, en mand som er lænket til lyset. Han kaster ikke skygge, forstå mig ret han er ikke vampyr. Jeg har svært ved at forklare Mr..Lucius, der er opstået udfra det tilfælde at min medredaktør Storme van Dijk lærte mig på en længere transport rejse de latinske vendinger for bl.a. gedden - som især satte sig fast - Exos Lucius. I samme periode skriver jeg Diary of A Gladiator, og som ses er gedden igen tilstede som mascot på første kapitels forside. Så til at starte med er jeg betaget af disse latinske vendinger som jeg lærer af min kære ven, jeg opkalder derfor i min kedsomhed over sensommeren, en mytisk figur Mr.Lucius. Jeg vælger at lave en video om Mr.Lucius, udfra tilfældige videoer fra mit kamera jeg har optaget over de sidste par måneder ( i den tid hvor videoen blev lavet - lidt før efterår, så over sommeren + sensommeren ). Det er svært at få ting der ikke på den måde er koblet til at lade sig koble, at skulle portrættere en mand som symbolisere lyset udfra en usammenhængende samling videoklip. Det blev et benspænd der var interessant, det kan jeg ihvertfald forklare mig med. Jeg repræsentere denne Mr.Lucius i videoen - rent logistisk var det nemmest sådan. Min kæreste spiller klaver, dette klip er en smule gammelt, men stadig godt og jeg syntes det var passende. Jeg har produceret videoen over et par uger, tilfældigt og på instinkt - det var en god process indtil at jeg begyndte at overveje hvad der rent faktisk skete. Det resultere i at man overtænker, og så kommer man til at slette, og man kan aldrig rigtigt tilføje uden at tøve, filmen har haft sine former over perioden, men dog altid haft sin ryg. Jeg syntes den er sjov, flot og interessant, jeg vælger at dele den nu på siden her fordi jeg fik en lyst til at befrie lageringsplads fra min computer. Det værste er, at mens jeg skriver dette ikke har lyst til at dele filmen alligevel, den skal have lidt mere tid, jeg tror ikke den er der. Noget føltes klart forkert.
Klart, noglegange er jeg bange for at mit hjerte vokser sig for stort.
.jpg)
Narrefisse! Narrefisse!
SvarSlet