søndag den 4. maj 2025

Troskabets Svigt II

 

Troskabets Svigt 2

Standing axe surrounded by foolish wood
MortenB.
4.5.25


Når mine øjne er trætte lyser bilernes lygter som udtværede stjerner. 

Når mine øjne var trætte, lyste dine øjne som udtværede stjerner. 

Det var nemmere at være forelsket da jeg ikke vidste jeg var det. Nu er det som om jeg aldrig ved hvad jeg skal sige når du ikke er der. Vi gik meget sammen i den periode. Vi arbejdede ude, vores hænder var kolde, og det var svært at lave arbejdet præcist med kolde fingre. Vi puttede vores hænder ind i ærmerne og pustede for at varme dem op. Vi grinte, efter lidt blev vores fingre vante til kulden. Vi arbejdede godt sammen, vi talte ikke men der var ikke stille. Når jeg kiggede dig i øjnene, så du gennem mine. Der er dem man ikke kan holde ude, du var en af dem. Dem der ser ind bag mig, uanset hvor meget jeg forsøger at holde dig ude. Du viste godt hvordan jeg havde det, derude. Det var nemmere da jeg ikke vidste det. 

Fra mit vindue kunne jeg se en blaffer. Han stod nede på hjørnet, det regnede og hans papskilt hang så patetisk sammenknækket. Han havde hætten oppe, ingen så ham. Engang i mellem ville han tage brillerne af og forgæves forsøge at tørre vandet af med ærmet. Hvem er du ? tænkte jeg. Som dagen gik, kunne jeg ikke undgå at vende tilbage til altanen, for hver time der gik, sank han mere og mere sammen. Regnen tog kun til. 
Selvom der kun var gået to minutter var der allerede samlet sig en sø af vand under ham. Han sad med hans dryppende jakke, med hovedet tilbage håret hængende, lukkede øjne i stilhed. Jeg sad over ved bordet med min bog, lod som om jeg læste. Jeg ville løfte blikket fra de mange ord og taget et kig på den druknede, jeg tror han havde glemt jeg var der. Hans arme hang ude over siden af stolen, han var sunket sammen, det virkede til hans bukser var ved at slippe fra ham. Af hvad jeg kunne ane af skrift på hans papskilt stod der G¨teb_rg. Göteberg?. "hey." ingen reaktion. "hey du." stadig ingen reaktion. "Hey du hvorfor står du og tomler midt i København?". Så faldt hans bukser ned. Jeg opgav. 
Han vågnede først da vandstrålen ramte hans ansigt, så rev han brillerne af. "What, you'd, how are you" - jeg svarede ikke kastede bruseren ned på ham og lukkede døren til badeværrelset. 

Da jeg kom tilbage stod blafferens slidte sko stadig i køkkenet. Han lå inde i stuen, sovende, men på gulvet. Han havde taget mit tæppe og rullet det om sig som en puppe. Jeg stillede mig i døråbningen til stuen, og kiggede på ham. Hans hår så tjavset ud, men vasket. På badeværrelset hang hans tøj til tørre. Han havde oilskinsjakke, brunebukser med store lommer og grå sweater til tørre derude. Du hedder Eyvin ikke. Han vågnede, kiggede.  

Der var også de gange, hvor vi ikke arbejdede sammen. Der var de gange hvor jeg kun så dig en gang i løbet af en dag, hvor jeg forsøgte ikke at kigge på dig. Åbenbart havde jeg svært ved det, for jeg fik øjenkontakt med dig flere gange i løbet af de dage. Der ville være nogen der talte til mig, om jeg svarede, nogengange forsøgte jeg.

var har ni havregryn ? Havregryn, i skabet. 

Så var der de dage vi svømmede. Jeg kunne se dig mellem de andres bølgende hoveder. Så ville vi dykke ned, mødes nedenunder. Nede fra kunne vi se deres ben som stak de ud af himlen, de deroppe, jo længere ned man kommer jo langsommere går tiden og jo tættere kommer man hinanden. Himlen skvulper af sted oven over, forlænger lyset. Sådan går det indtil ens brystkasse kramper, og tiden trækker i dine lunger og du kommer i tanke om at under dig er mørkere, og over dig er lyset, mens hun er her. Hun bliver hængende, mens dine lunger trækker dig op af. Oven over igen, står livet så klart for dig, også ser du hende oppe igen et stykke væk, med håret tilbage. 

Du spiser ikke dem alle sammen vel ? Blafferen havde taget en kasserolle, fyldt den med havregryn, havregryn. Har ni inta mælk? 

vilken väg är öst?

Øst, jeg pegede mod væggen bag ham. Han drejede hoved og så sig selv i spejlet, vi fik øjenkontakt. 

Hvorfor skal du til Göteberg?

Göteborg*
Göteborg er de tapte engles by, min kusine bor der. 
Han rørte rundt i kasserollen. Kender du nogen der skal derover?

Jeg kender ingen i Göteborg.
Jeg kender ingen fortabte engle.

det gjør du garantert.

De gange det sker at solen bryder gennem en sky. De gange det sker at får lægger sig på siden sovende ved middagstid. De gange det at en kat står foran din dør, får du ansvaret for at tænke en gang til. Jeg kender ingen fortabte engle. Det står så klart for mig. 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Samtale og Korruption

 Samtale og Korruption 3 parts analyse af samtale i det 21.århundrede Af Morten B.Birkegård _________________________________ Samtale  Engan...