Arte Repetitione

REPETITIONE

På redaktionens vegne, velkommen Kongen af Danmark, Dronningen af Danmark, Kronprinsen af Danmark, Prinsesserne og Prinsene. Aldrig har det været koldere i København som i denne januar og hvis man som jeg, har slået smut på en frossen sø i år, kan man høre en lyd der minder mig om kongehuset.

Så vil man vide at dette også er en lyd af repetition, og en dyd er det at repetiere, det håber jeg at du ved, konge Frederik. Arven er lang og hvert et ekko ejer naturligvis sin egen individuelle karakter. Jeg tror på at du bliver en god konge, og vi er nu din bopæl, men jeg kan alligevel ikke modstå mig det at ønske, at du ikke glemmer at repetiere. Jeg håber umagen ligger i at gøre som din mor, og mindre på at forsøge nye aftryk når nu engang kongehuset i forvejen er et konservativt konstrueret embedded, hvilket er godt at den er det, for jeg synes sådan et system er vigtigt i den store sammenhæng. Af selvsamme grund virker det formegentligt konservativt af mig at håbe på ingen radikaliserede julelege i din regeringstid, for det går naturligvis imod vores fælles opdragelse, som opfordrer til at et hvert menneske skal være sit eget. Men det vil du aldrig undslippe, du er forsikret i at blive en god konge. Bare ikke overtænk det at være det, kopier for Guds skyld de tideligere repetitioner, jeg er sikker på at du om nogen abselout er bevidst om dit ophav og historie, så det bliver ikke svært. Betyder dette så at radikaliseringen ikke hører hjemme i oldgamelt etableret monaki, jo, men der er så stor en dyd i kunsten af at turde være en del af rækken uden at bryde den, og det er ikke fordi jeg ikke vil lære dig at kende, men jeg vil lære dig at kende som jeg eksempelvis kender en knap på min skjorte, den hvis funktion er som de andre, men som jeg tillægger min egen identifikation. Skjorteknapperne er afgjort af deres omstændigheder, som I er af vores tid. Der er stor forskel på den nederste, og på den øverste. For lige at få det på det rene.

Du er en smuk mand, et eksempel på gener. Forbandet i evig vurdering, især af din fysik, men du har trænet dig væk fra mulig kritik, og det har jeg en stor lidende respekt for, det er en soldater-ånd og det passer så godt ind i nu engang dine omstændigheder som tronarving. Det er et af mange håb, som beroliger mig i at din regeringstid vil være dig klædelig og give skønheden sin orden. Det er et pres, men hvis alt går godt, vil det gå op, i hvertfald føles som om det går op inde i mig. Tilfredsstillelse. Tag drifterne med, det håber jeg, for sådan opfører soldater sig, og sådan opfører monarker sig, og kopierende sønner og døtre. I er de eneste i landet der har lov at være nepobabies, det er ligesom i arbejdstitelen, og jeg mener alvorligt at vi har brug for flere nepobabies, og muligvis færre mønsterbrydere. I hvertfald hvis skønheden skal bestå, og ornamenterne vedblive samme storslåede effekt, så må mønstrene jo selvsagt også forblive intakte. 

Der er ikke langt mellem velopdragenhed og det at være hundsk, men ingen hund er konge, kun en mester kan vedblive i sin autoritet og samtidig stadig makke ret. Kun en mester kan have sin magt uden at være tvunget af kritikkens altslående magt. Frygten for kritik er den der gør mønsterbryderne, de frygtløse tør repetiere.

Storme van Dijk 18. 01. 2024