Alle har muligvis et bekendtskab de ikke længere kan kende, men som alligevel er ligedelt foreviget sørgeligt og ligedelt foreviget stort beundret og betragtet, udenom sansningens forenklede evner og udenom det faste greb af mening.
Savn er en grøft der strækker sig til begge sider, i første instans sørgelig og uforståelig men på den anden side, når man synker ned i den, også noget man ved man ikke kan være foruden.
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar