Der findes ingen tamme dyr. 

                               Genereret med artbreeder 

 Morten B..

 Igår da jeg gik, ved kanalen. Jeg mødte en stiv svensker og han råbte mig ind i hovedet 

HÅLL KÄFT DIN LILLA HUND!!!  JäVLA B¨OG. Din jävla torsk! i vattnet med dig

 Jeg gik forsvarsløst med hovedet bøjet for over, slingrende. Det skete da jeg stødte ind i ham, jeg slendrede med hovedet lige ind i maven på ham. Han tværede sin cigaret ud i nakken på mig og jeg faldt for over med hovedet ned i brostenene. Jeg er en jävla bög ! Svenskeren fik nok af mig, han ventede på havnebussen. Kunne mærke det varme blod løbe ned i den halvåbne mund. Han kylede mig ned til mine artsfælder på bunden, der måtte jeg synke til bunds så han slap for mig. Så han kunne for en pause for evnesvage danskere. På bunden lå cyklen, og tasken. Det var så fandens koldt det vand, hans kone klappede overfaldisk da han tog fat i nakken på mig. Hans søn stod med telefonen flimrende med blitzen i mine øjne. Jeg blev blændet i natten, som en blind der så lyset. Konens klukken tog til i intensitet. Farmand fjernede mig fra esplanaden, og nu sank jeg for alvor. Men! datter Lulu er livredder udannet, hun kom til mig. Hun sang for mig mens den overflade jeg troede jeg kom fra forsvandt over mig. Hendes stemme vibredere stærkere og strækere, mine trommehinder resonerede i støre og støre udsvinder og trykket steg, men ubehaget forløste for hvert sekundt hun nærmede sig mig. Hendes krop greb mig om sig, og hun omfavnede mig. Lulu sang for mig og nu var vandet om os ikke længere troende. Hun var så nænsom om mig, kærede for mig som en kaninunge. Og lyset, som for længst var borte, kom til os. Vi var nøgne. Vandet var koldt mod min hud, men hendes varme sikrede mig. Mens hun sang for mig, overgav jeg min maskulinitet, det der var tilbage efter farmand. Jeg lukkede øjnene og slap vejret. Trak vandet ind i lungerene, og vågnede ved breden til en stor sø i skoven hvor solen stod over mig.                                        Nu var jeg alene? Hvilken vej er min seng? Lulu? jeg måtte ryste min gamle stive hjerne af mig. Jeg var ikke længere nøgen, eller fuld, men stadig dækket af tang og drivvåd. Nu sad sandet i mit hår, jeg tillod mig at slappe af. Lukkede øjnene og lyttede til skoven. Der satte sig insekter på mig, jeg kunne mærke de små ben gå op og ned af min mave. En lille flue fløj ind i mit venstre næsebor. Jeg pustede den roligt ud, i må gerne være her, men min næse... Jeg løftede hovedet, kiggede rundt. Derover! der lå en mos beklædt gren der var faldet fra det store træ . Jeg lagde grænen under nakken og lod søvnen bedøve mig. 

At vågne om natten i en skov. At vågne efter en alt for lang lur. Jeg var så tørstig. Jeg vreltede ned til søen, den var mørk som natten og var bange for falde i, jeg var bange for at forsvinde ned i det mørke søen gemte på. Jeg viste hvordan bunden var blød, jeg viste at hvis jeg lagde mig dernede ville jeg dø. Jeg ville dø alene, og lyset når aldrig bunden af en sø. Jeg drak og vandet var friskt. Skoven summede omkring mig. Månen lyste søen op, den var kæmpe, langt borte kunne man ane bjerge. Jeg var ikke bange men blind. Jeg følte med hænderne foran mig, gik ind i skoven. Jeg gik langsomt men efter en rum tid var jeg dybt inden i skoven. Stjernerne og månen, himlen over mig var nu kun sort. Der var intet andet end grene. Der var stille. Hvor er insekterne? Først da jeg tænkte det blev jeg bange. Jeg faldt over en stub. Slog hul på såret i panden. Jeg jamrede, det var somom jeg i det øjeblik blev bevidst om hvor langt væk hjemmefra jeg var. Jeg græd og håbede min ven hjemme i københavn ikke havde glemt mig. De må da tænke, hvor blev han af ? Hvad skete der med Morten ! Hvad blev der af ham efter gymnasiet !! Min mor, hun må da huske på mig.... MOAR ! årh måske er der dykere ude og kigge efter mig. Måsker står der i aviserne "Ung mand forsvundet ved havnen i nat". Der skulle et bid fra en ugle til at vægge mig fra tankemylleret.  Jeg lå ned i skoven og den sad på min brystkasse. Den peb roligt. Jeg er her for dig, rolig rolig, jeg er her for dig. Har du mig?  Har du mig ? jeg er så bange hvor er jeg ? Jeg har dig, jeg har dig, jeg er her for dig, rolig rolig. Endelig kunne jeg ånde ud, og uglens vægt blev trykheden om mig. Jeg hjælper dig lige med såret. Kan du det !? kan du stoppe det med at bløde ? uglen lukkede øjnene og nikkede , den trak gagebind frem og begyndte at binde såret ind. Jeg bed tænderne samen, såret var stort og det gjord ondt. Han stoppede kort og så mig i øjnene. jeg blev rolig igen. Hvad hedder du. Jeg hedder Julius. Jeg er en hornugle. Jeg smilte øjnene var lukkede. Da såret var bundet, og blødningen stoppet. Vaskede Julius mit ansigt rent for blod og jord. Han gav mig lidt spise, bær. Jeg blev mæt. Jeg rejste mig op. Mine øjne havde vendt sig til mørket og nu kunne jeg se i skoven i natten. Insekterne var her, de sov på blade, i træstammen lå de sammen rullet i cirkler. Kun natsværmerne baskede roligt rundt mellem trækronerne. Julius og jeg bevægede os gennem skoven. Julius fløj mellem træene, jeg skiftet mellem at gå og løbe. For at holde samtalen kørende skulle han jo ikke vente for længe på mig. Det var som at gå med en ven der cyklede. Jeg fuldte ham. Jeg er vokset op her i skoven. Der sket meget de sidste par år. Ikke kun med skoven, men også med mit liv. Jeg har fået kæreste, og bor nu med hende oppe i kastanjedalen. Jeg lyttede interserret, fokusret mens jeg i højt tempo forsøgte ikke at snuble over de mange træstammer og grene der lå på skovbunden. Der er ingen der bestemmer her i skoven, og der ingen regler. Men du må forstå at vi holder sammen. vi, ja os dyr. Vi bor sammen, vi spiser sammen, vi fester og leger sammen. Vi passer på hinanden hvis der kommer fare, men ingen bestemmer(((julius fortæller omskoven ))).  Jeg var faktisk bare lige ude, og træk lidt luft da jeg stødte ind i dig. Du ved det går ikke helt godt mellem Vanessa og jeg for tiden. Vi stoppede op kort, og Julius fløj ned i øjnhøjde med mig. Vi satte os på et nedfaldet træ. Jeg ved ikke. Det bare som om hun ikke slapper af når vi sammen. Som om hun ligsom holder noget tilbage for mig. Jeg har måske heller ikke været den bedste kæreste det sidste års tid. Jeg har været meget ude med venner og flyve i skoven, væk flere dage i træk. Men jeg har altid sørget for at være 100% tilstede når jeg var sammen med hende. Du ved... det bare svært når det ikke er så nemt længere? Julius jeg er helt sikker på det nok skal blive godt igen. Du skal fortælle hende at du elsker hende, og du ved jo hvad hun betyder for dig. Det ved du når du fortæller mig det her. Hun betyder meget for dig. Julius var stille, men nikkede, han kiggede lige frem foran sig. Den måde du snakker om dig og Vanessa, jeg kan se det i dine øjne! Du skal erklære din seriøse kærlighed, hun er bare i usikker på dig. Du har nok fucking ret Morten. Pis mand, jeg har jo behanldet hednes kærlighed som en selvfølgelighed. Det ikke respektfuldt overfor hende. Julius smilede til mig, og stemningen var lettet. Jeg glæder mig til at møde hende ! Ja for pokker... Vi på vej mod kastanjedalen. Vi fortsatte lidt uden at snakke, og nu gik jeg afslappet mens Julius fløj højere og længere over mig i skoven. Solen var ved at stå op, og nu lå der en let tåge over skoven. Himlen var blå, 

Men, hvordan er du endt her Morten?  Da han spurgte om det var det som at få kastet en spand vand i hovedet. Jeg kom pludselig i tanke om jeg eksisterede, at jeg havde et liv før det her. Han kunne godt se jeg lige blev remt af noget, og lo lidt af mig. Ja hvordan er jeg endt her. Det må være dagens spørgsmål. Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg var på vej hjem fra Cafe Malmö, også, ja hvad skete der. lige Jeg mødte sur mand, han råbte af mig, han kaldte mig en bøssetorsk, også skubbede han mig i vandet. Det hele er faktisk lidt sløret, der var også en pige. Julius brød ud i latter, det samme gjord jeg. Vi grinte længe, og vi grinte mere og mere jo længere vi grinte. Måske omkring et halvandet minut. Før jeg sagde årg mand, hvordan fuck er jeg endt her. Løftede øjnbrynene. Fortæl om dig selv Morten. Jamen jeg er 21 år, arbejder på en skole lige nu. Har en kæreste jeg elsker, gode venner, bor godt i københavn hvor jeg er vokset op. Det et godt liv Julius. Julius nikkede anerkendende det lyder det som. 

Vi gået et par timer, skoven åbnede sig for os.