dag 9Den døde albatros
- Jeg kørte på min grønne cykel over vejbroen med navnet Fredensgade. Hvem kunne finde på at fladmase så majestætisk et dyr som en albatros ? Den lå som et gulvtæppe på den varme asfalt. Den's hvide fjer var blevet farvet af de indre blødninger, der nu ikke længere var indre. Jeg cykler forbi den hver dag, for hver dag den ligger der bliver den mørkere og mørkere, og langsomt en del af asfalten der glødende varm af sommersolen sluger den prægtige fugl. Den døde albatros.
Af Erik Scneppe
Nationalornotologiskpoet hos dansk ornotologisk fugle"samfund"
.jpg)
Jeg troede fucking ikke mine egne øjne...
SvarSlet<z3
SvarSletSom altid en fornøjelse at læse! Må dog lige spørge, eksisterer albatrosen i denne historie også på et metaforisk niveau - som den Japanske mytologis skildring af fuglen, ahodori, som et tegn på dens egen skyld i dens skæbne?
SvarSlet