All Beauty Must Die
Det er den triste erkendelse vi alle skal komme til.
Uanset hvor ofte jeg overvejer min skæbne, er den kun virkelig for mig i samvær med dens modsætning.
Uanset hvilken nat der kommer efter en dag, vil man altid kunne finde roen under himlen. Jeg så himlen blive mørk over vores hoveder. Solen forsvinder alligevel aldrig helt, den hænger i vores kroppe og vi trækker dens varme med os. Det er nok også derfor den store realitet først viser sit ansigt når fraværet af varmen bliver vores skæbne. Jeg hørte lyden af hendes sko på de beskidte fliser, jeg så hendes hår hængende over nakken, spidserne let hoppende i takt, jeg levede hun forlod mig venstre om hjørnet.
Al skønhed må dø
Ingen kommentarer:
Send en kommentar