DIARY OF A GLADIATOR CHP.8

Vi havde været kærester i 3 måneder da min gamle kæreste kom hjem. Jeg mødte hende i indgangen i bunden af den lange trappe der snoede sig op gennem lejlighedskomplekset. Doktor Irenessen hilste jeg. Hun kyssede mig på halsen, og forklarede at hun havde mødt min nye kæreste i lejligheden. Jeg sagde ikke noget, hun forklarede hvordan de havde talt om vimpel gymnastik og forrådnelsesprocesser. Jeg stod med en plastikpose i højre hånd kartofler, æg, vegansk bacon, lys saft, isterninger. Hun fablede om at hun havde savnet mig. Jeg spurgte om hun løj da hun sagde det ikke var med vilje hun havde dræbt mine fisk. Hun trak på smilebåndet, og sagde at jeg ikke havde et rigtigt job, at jeg ikke var et rigtigt menneske, du skal finde dig i at være lillebror. Vi gik op i lejligheden, hvor min nye kæreste var igang med at dække bordet. Jeg lagde æg, vegansk bacon, lys saft i køleskabet og isterninger i fryseren. Hun havde stadig en pengeseddel stikkende op af højre brystlomme, hov sagde hun da hun opdagede den, lagde den i baglommen som et lommetørklæde. Jeg begyndte at skrælle kartoflerne. Min gamle kæreste tog et æble fra glasskålen. Hun åd det hele, og maste skrovet ned i mellem gulvbrædderne med hendes lyse lægesko. Nu havde jeg samlet 500 gram sorte æblekerner. De talte om renten i banken, min nye kæreste så sød ud når hun talte om renten. Min gamle kæreste tog min nye kæreste på skulderen og grinte af renten. Jeg tog sylteglasset ud af skabet. Tømte glasset i en skål, tilsatte æg. Jeg knuste kernerne fra æblekernehuset, og malede ægget ind i de små splintrede æblekerner. De sad nu ved bordet, min nye kæreste havde dækket med dug. Glassene var der vand i. Jeg fik en sms fra min nevø. Jeg elsker dig gladiator skrev han, jeg svarede at jeg elskede ham, og at jeg elskede hans far og hans lillebror. Jeg skrev at han skulle passe på sin lillebror, og at han var en flagermus der kunne spise insekter. Jeg spiste en kartoffel, smurte noget af den fine puré ud over kartoflen. Der var stille om bordet, en hveps satte sig på min gamle kærestes næse. Jeg spiste en kartoffel, jeg nød den længe ventede puré. Jeg spurgte min nye kæreste om hun stadig kunne se sig selv i mine øjne, hun forklarede at hun arbejde i banken og at hun var min nye kæreste der en gang imellem viftede kontrolleret med en vimpel i stuen, og gik på arbejde i jakkesæt, min gamle kæreste sagde hun havde dræbt mine fisk, hun havde forgiftet dem med benzin og at hun havde fået en anden mand der kunne tale norsk og vidste hvordan man skar et æble perfekt, en mand der kunne folde et papir mere end 7 gange. Jeg tog en kartoffel mere, og mere puré. Jeg spiste et æble. Jeg kiggede på mine knive , økser, og jeg smagte på et af min brors æbler. Min bror er den bedste til at dyrke æbler, han har opkaldt en sort efter min far. Min bror. Jeg stak min næse frem mod min nye kærestes højre øje, det var grønt, hendes øje lignede et menneskes øje, jeg kiggede efter min næse i hendes sorte pupil. Jeg kunne intet se. De spiser videre uden mig.